Hvem er vi:
Børnehuset Ørnebo er en daginstitution, der modtager børn i alderen 0-6 år, fordelt på ca. 30 vuggestuebørn og 64 børnehavebørn. Institutionen er beliggende centralt i Ishøj, og består af to afdelinger - Kongeørnen og Kejserørnen, som er fælles om en stor kreativ naturlegeplads.
Sådan har vi organiseret os:
Børnene er tilknyttet enten en vuggestue- eller børnehavegruppe. Selvom vi er to afdelinger, er Ørnebo ét fælles hus. Begge afdelinger huser både vuggestue- og børnehavebørn, som alle - både børn og voksne - kender hinanden på kryds og tværs af huse, stuer og aldersgrupper.
I Ørnebo er vi følgende personale, som kan ændres alt efter behov:
Afdeling Kejserørnen består af;
Vuggestue Kejser - 3 pædagoger, 1 pædagogisk assistent og 1 medhjælper.
Børnehave Kejser - 2 pædagoger, 1 pædagogisk assistent og 1 medhjælper.
Afdeling Kongeørnen består af;
Vuggestue Konge - 3 pædagoger, 1 medhjælper og 1 studerende.
Børnehave Konge - 3 pædagoger og 1 pædagogisk assistent.
Køkkenet består af 1 kostfaglig eneansvarlig og 1 køkkenassistent.
Ledelsen består af Ørnebos leder, samt 1 pædagogfaglig leder.